Ride-
og kørespor i Himmerland:
Madum Sø, Wiffertsholm og Bælum Sønderskov
To
halvdagsture på hver 20 - 22 kilometer - evt. med
overnatning!
Med start i Tisted fører den vestlige tur dig dybt ind i
den østligste del af Rold Skov - Danmarks største skov.
Sporet giver dig flere muligheder for at komme frelst
gennem skoven. Nord for skoven besøges et par fantastiske
udsigtspunkter, inden du når frem til Madum Sø,
Nordjyllands største sø. Ad fredelige småveje går turen
tilbage til Tisted.
Den østlige tur fører gennem et spændende
herregårdslandskab ved Wiffertsholm, over heden frem til
Bælum Sønderskov med høje bøgetræer, den gamle
skovpavillon, slugter, kilder og småsøer.
Er du og hesten i god kondition kan de to ture kombineres,
evt. med en overnatning.
Folder
og kort til turen
Klik
her og hent en
folder med praktiske oplysninger og et
kort
over sporet i det printvenlige PDF-format.
PDF-formatet kan læses
og udskrives med det gratis program Acrobat Reader, der
kan hentes her.
Brug altid den nyeste version. Forslag: Udskriv kortet på folderens bagside. Ved ændringer af sporets status
- hent en opdateret udgave.
Under afsnittet "Oplevelser på sporet" kan du
læse meget mere om, hvad turen byder på.
Generelle
oplysninger
Du kan
læse en detaljeret beskrivelse af ridesporets forløb og få
en række praktiske oplysninger på Dansk
Islandshesteforenings hjemmeside. Ridesporet går i
Rold Skov gennem privat skov, hvor al ridning er forbudt
udenfor vejene. Respekter skiltning med rideforbud.
Ridning og kørsel på den østlige tur gennem Wiffertsholms jorde er
velkommen, men skal forud anmeldes til ejeren
Flemming Lindegård (tlf. 98 33 71 30/ 20 11 09 99).
Se billeder fra Indvielsen
af sporet d. 11. oktober 2003
Praktiske oplysninger og kontakter
Tisted Sportsrideklub,
hjørnet af Tistedvej og Tisted Holter. Telt kan opslås. Vand, wc
og bomme. Lav selv fold på afgræsset areal. Plads
til 10 trailere. Kontakt:
Næsgården. Spejderhytte ved Madum sø, plads til 50
prs.
Kontakt: Jens Peder Pedersen 98 39 26 63
Torup Kirke: Leje af stuehus med hestebokse eller
fold. Kontakt: Marinus Chr. Knudsen, Aspvej 6, Asp, 98 39
80 94
Stald Lillevang. Godt udgangspunkt for
Wiffertsholm ruten.
Anne Pejs Jensen, Fruerhusvej 2, 9574 Bælum. 86 36 32 31
Trailerparkering, overnatning i telt eller halm, stald -
7 store bokse, 4spiltov, stor fælles boks 10x15 m, 3
græsmarker + ridebane.
Oplevelser
på sporet -
numrene i parentes henviser til ovennævnte
kort over ridesporet.
Siem
skov og Hellum skov (6) udgør den østligste del af Rold Skov, der med sine over 75 km2
ubestridt er Danmarks største skov. Skovene her østpå er
privatejede, og det er de store godser, Lindenborg, Willestrup og Nørlund, der er lodsejere. Den vestlige
af de to halvdagsture
er meget velegnet til hestevognkørsel bortset fra den
gamle kirkevej fra Tisted, Torup Hulvej (3), som i
dag ikke er farbar til vogns. Sporet passerer
skovfogedboligen Torup Hedegård (6), opført 1774 af
Lindenborg Gods som en sædegård med adelige privilegier.
Herfra forsøgte man at opdyrke det enorme hedeareal øst
for Madum sø. Det blev ikke nogen succes og arealet
blev hurtigt tilplantet. |
 |
Nord
for skoven er der fra udsigtspunktet Brændtebakker
(2) en enestående udsigt. Med sine 86 meter over havet er det et af
Østhimmerlands højeste punkter. Hvor der i dag er bølgende
kornmarker lå for 150 år siden øde hede så langt øjet
rækker. |
Ensomt knejser Torup kirke (4) på en bakkekam,
sært adskilt fra de landsbyer, Torup og Hellum, hvis
beboere den betjener. Da den første trækirke blev
bygget i den tidlige middelalder har den sikkert
ligget tæt på bygherrens, den stedlige stormands gård,
hvorimod nærhed til landsbyerne har været mindre
vigtig. Bygherrens gård er siden forsvundet, og kirken
ligger i dag som en ægte ødekirke.
Hestenes og især hestevognenes besøg ved kirken
bringer forestillinger frem om, hvordan her har set ud
ved kirketid gennem hele middelalderen og frem til
omkring 1940 - et mylder af heste og vogne, der bragte
kirkegængere frem fra alle egne af det store sogn, ja
selv fra den kirkeløse landsby Tisted syd for den
store skov. |


|
 |
Madum
sø
(5) er med sine 204 ha den største sø i Nordjyllands Amt.
Søen er en stor sjældenhed, idet den er Danmarks største
velbevarede sø af typen "klarvandede, næringsfattige
søer", også kaldet "Lobeliesøer" efter vandplanten
Tvepibet Lobelie. I juli måned sender Lobelien sine
hvide blomster op over vandet og forvandler
den lavvandede søbred til et eksotisk blomsterslør. Hvis
vejret tillader det, benyt besøget til et bad i det rene,
klare vand. Hent vand fra søen til hestene, hvis de er
tørstige. Besøget
ved den smukke Madum Sø er ubestridt vestturens
højdepunkt. |
 |
|
Turen
fra Tisted og mod øst, har en helt anden karakter end
vestturens store skove, store udsigter og store sø.
Landskabet er småkuperet og yderst afvekslende, med
småskove, vandhuller, småmoser, hedestumper, småplantager
og små, ofte marginaliserede ejendomme. |
 |

 |
Først ved
Wiffertsholm dyrehave støder man på et større skovområde,
og nu skifter landskabet karakter til et
herregårdslandskab, med kæmpestore marker, alleer,
enkeltstående træer
på markerne osv.. Godset Wiffertsholm (7) består af de to
herregårde Ny og Gammel Wiffertsholm. Eventyrslottet
Gammel Wiffertsholm med det kønne bindingsværk har rødder
tilbage i middelalderen, selvom væsentlige dele af idyllen
stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. Ny Wiffertsholm er oprindelig
udstykket fra godset, men hører nu igen til den imponerende ejendom
på omkring 700 ha, hvoraf 200 er skov. På turen passeres
et hegn
med sikavildt (8), en hjorteart som oprindeligt er
indført til dyrehaver fra østasien, men i dag lever
frit flere steder i Danmark. |
| Man er glade for heste på Wiffertsholm - ingen tvivl om
det - det vidner det årlige Wiffertsholmstævne om, der
samler ryttere og equipager i stort tal. Men af
hensyn til godsets drift og hensynet til jagtlejerne skal alle ture på ruten, som
krydser godset, forud anmeldes til ejeren, Flemming
Lindegård (tlf. 98337130/ 20110999). |
Fra Wiffertsholm går turen
nordpå til Terndrup hede (9) hvor der er flere
muligheder for at krydse denne rest af de vidtstrakte
heder, som for 100 år siden prægede den sandede egn.
Da heden ikke bruges til græsning eller på anden vis
plejes, er den langsomt ved at gro til med bjergfyr og
andre nåletræer, men det er stadig muligt at glæde sig
over hedens særegne plantesamfund med
hedelyng, tyttebær,
enebær, blåbær, klokkelyng o.s.v..
Hederne er kulturlandskaber, betinget af menneskets
brug og vedligeholdelse. Allerede oldtidsbønderne
startede hededannelsen på grund af den udpining, deres
dyrkning af jorden forårsagede. |
Bælum Sønderskov (10) står i markant
kontrast til heden, med smukke høje bøgetræer. Skoven
er en offentlig skov og har været brugt som lystskov
af borgerne i Bælum gennem mere end hundrede år.
Centralt ligger den gamle Bælum Skovpavillon, som
stadig fungerer som selskabslokale, koncertsted m.m.
Skovpavillonerne er et levn fra turismens barndom.
Jernbanernes åbning gav det bedre borgerskab i byerne mulighed
for at tage på længere udflugter til naturskønne
områder. Fra Bælum station var der kun få hundrede
meter til pavillonen. |
 |
 |
200 meter sydvest for pavillonen er en lille bæk
stemmet op til en idyllisk skovsø, oplagt til et rast.
Her er en smuk udsigt over dalen med enge og moser
omkring Bælum Bæk. På dalens modsatte side anes
forløbet af den tidligere Aalborg - Hadsund jernbane,
i dag en populær cykelrute. En sti fører langs
søen til helligkilden Sct. Luris kilde, der første
gang er
nævnt i 1500-tallet. Kildedyrkelsen og troen på
vandets helbredende kraft rækker dog helt tilbage til
bronzealderen, ja måske endnu længere tilbage. |
|