Tur på 2 - 3 timer, længden kan varieres - op til ca. 13 km

Sporet fører dig gennem den sydlige del af Rold Skov, fra Store Økssø i nord til Arden i syd. Turen går forbi søer og moser, mystiske jordfaldhuller og ældgammel bøgeskov -  fra 1700-tallet eller ældre - og du oplever måske at hårene rejser sig og hesten tripper uroligt, når du passerer tæt forbi røvernes gamle tilholdssted.

Folder og kort til turen

Klik her og hent en folder med praktiske oplysninger og et kort  over sporet i det printvenlige PDF-format. PDF-formatet kan læses og udskrives med det gratis program Acrobat Reader, der kan hentes her. Forslag: Udskriv kortet på folderens bagside. Ved ændringer af sporets status - hent en opdateret udgave.
 
Under afsnittet "Oplevelser på sporet" kan du læse meget mere om, hvad turen byder på.

Generelle oplysninger

Du kan læse en detaljeret beskrivelse af ridesporets forløb og få en række praktiske oplysninger på Dansk Islandshesteforenings hjemmeside. Ridesporet går gennem Buderupholm Statsskovdistrikts del af Rold Skov. Enkelte steder går sporet ad stier og skovspor, som ikke er vist på folderens kort (Kort- og matrikelstyrelsens 4-cm kort). Hvis du føler dig usikker, kan du finde (og printe) disse spor på Statsskovdistriktets skovkort. Rold skov er en stor skov - så måske var det en ide med et kompas i bagagen?

Statskovdistriktet er en offentlig skov, og der er fri ridning overalt i den nordlige del af skoven. Ridesporet Arden - St. Økssø løber imidlertid gennem den del af statsskoven, hvor ridning er begrænset til det afmærkede spor. Årsagen er hensynet til kronvildtet (se afsnit under oplevelser på sporet). Ridesporet er afmærket med gule hestesko på træerne. Grænsen for fri ridning er vist på kortene fra Rold Skov.

Arden - St. Økssø sporet er på ca. 13 km. Efter behov kan turen forlænges mod nord ad sporet "Rold skov - vandmiljøer og gravhøje" på ca. 18 km. De to ridespors forbindelse er vist på kortet.  En alternativ rute gennem Lindenborg skovdistrikt, markeret rød/hvid, er forbeholdt medlemmer af Arden Sports Rideklub. Kort over Arden-St. Økssø sporet kan endvidere ses på Statskovdistriktets hjemmeside om ridesti i Rold skov.

Se billeder fra indvielsen af Ardensporet d. 25. maj 2003.

Praktiske oplysninger

Buderupholm Statsskovdistrikt gør opmærksom på særlige forhold ved Mosskovpavillonen og St. Økssø:

• at heste ikke må færdes på P-pladsen ved Mosskovpavillonen (som ikke er offentlig vej) af hensyn til andre brugere (gødningsrisiko)
•  fodgængertunnelen under banen ikke passeres med heste. Det har været nødvendigt at opsætte skilte
• hestevogne må ikke være på publikumspladsen ved St. Økssø
• der må ikke køres eller rides på handicapstien omkring St. Økssø

Oplevelser på sporet - numrene i parentes henviser til ovennævnte kort over ridesporet.

Store Økssø er en af perlerne på Buderupholm Statsskovdistrikt. Stedets skønhed gav faktisk startskuddet til den turisme, som senere kom til at betyde så meget for egnen. Kun et år efter åbningen af den jyske længdebane i 1869 blev stationen i Skørping suppleret med et trinbræt ud for søen ved Mosskov, så borgerskabet i Aalborg og Hobro bekvemt kunne tage toget på søndagstur til den store skov og smukke sø. En driftig skovrider fik samtidig en ny transportmulighed for skovens tømmer. Mosskovpavillionen (7) så snart dagens lys som centrum for det populære udflugtsmål. Helt frem til 1960´erne kunne man stå af toget her for at gå sig en tur. Stationsforstanderen boede i det lille gule hus, kaldet Tvillingskovhus. Den dag i dag kan frokost, kaffe med hjemmebag eller en god middag nydes på Mosskovpavillionen. Åbningstiderne bør dog tjekkes på tlf. 9839 2033. Der er opsat bom til hestene i nærheden af pavillonen, se kortet (x).

Store Økssø er Rold Skovs næststørste, 33 ha med en maksimal dybde på 8 meter. Store Økssø er en ægte skovsø, omgivet af skov og mose. Vandet er helt rent, men søen er næringsfattig og sur og vandet er farvet brunt af opløste humusstoffer. Da søen er statsejet, er her frit fiskeri. Aborre og ål er de almindeligste fiskearter. Søen tiltrækker mange fugle, bl.a. kan man i træktiden opleve store flokke af hvinænder. Er man heldig, kan man her opleve fiskeørnen styrtdykke.
Som noget specielt er her mulighed for hestebadning (8). Benyt chancen på en varm sommerdag. Husk stien omkring søen er forbeholdt gående, bliv på ridesporet.
  

Rold Skov er dels kendt som Danmarks største skov, men herudover er det Røverne fra Rold som første kommer på tale. Helt op i begyndelsen af 1800-tallet var røverne en ubehagelig virkelighed for den vejfarende. Skoven lå som en barriere tværs over Himmerland, og vejen udenom var lang og besværlig. To hovedstrøg af vejspor krydsede skoven, en vestlig ("Hærvejen") og en østlig ("Roldvej"). Ridesporet følger på en strækning datidens hovedvej, "Roldvej", og passerer her ca. 100 meter forbi Røverstuen (9). Lad hesten få en pause og besøg den til fods.
 
Røverstuen er et imponerende cirkelrundt jordfaldshul. Efter sagnet var det et godt skjult tilholdssted for røverne, i læ for vind og vejr. Man skal forestille sig nutidens dystre nåleskov erstattet af en åben, forblæst skov med forkrøblede træer og lyngpartier. Udspændte snore med små klokker fortalte om færdsel - og bytte - på Roldvej. Sagn eller ej - ved et retsligt opgør i 1837-44 blev der sat en stopper for røveruvæsenet. Flere hundrede personer var indblandet. Et andet stort skovområde - Jyske Ås - havde også sine egne røverbander, som på samme tid blev optrevlet og straffet. Fra det retsopgør stammer udtrykket "norden for lands lov og ret". 


Når du alligevel har efterladt hesten og har bevæget dig væk fra sporet, så gå et par hundrede meter længere østpå ad Røvernes vej og besøg jordfaldshullet Hestegravene (10). Kalkundergrunden ligger som bekendt højt under Himmerland. Kun et relativt tyndt dække af materialer aflejret af isen dækker de flere hundrede meter tykke kalk og kridtlag. Det nedsivende regnvand optager sure stoffer fra jorden i skov, hede og mose og formår gennem århundreder at opløse så store hulrum i kalken, at sammenstyrtninger - jordfaldshuller - kan forekomme. Til gengæld løber vandet så raskt gennem kanaler og sprækker i kalken, at det danner den geologiske baggrund for Himmerlands vidunderlige kilder, når vandet igen ser dagens lys i Ravnkilde, Lille Blåkilde m.fl..

Går du tæt på kanten af Hestegravene kan du høre lyden af vand, der ligesom styrter i en brønd. Det er vand fra grøfterne syd for Lille Økssø mose, som når Hestegravene og her forsvinder dybt i undergrunden i naturens egen regnvandsbrønd. Navnet Hestegravene skulle stamme fra, at jorden engang forsvandt under et spand heste, og jordfaldshullet opstod som deres grav. En lidt mærkelig tanke, når man er på ridetur i skoven. Flere steder i skoven runger jorden sært hult under hestehovene, bl.a. i Pallisdal nær Ravnkilde .......

Rold skov rummer meget få vandløb. Årsagen er igen den højtliggende kalkundergrund, der sammen med den sandede overjord lader alt vand forsvinde i undergrunden. Hummelbæk er en af de få undtagelser, og dens vandføring er tilmed ikke særlig stabil i tørre år. Bækken er stemmet op til den lille, smukke Hvass sø (11), opkaldt efter skaberen, den navnkundige skovrider Jens Hvass. Trænger du eller hesten til et hvil, så tøjr hesten og tag turen til fods rundt om søen, hvor Hvass ligesom i den Jyske skovhave har plantet fremmedartede skovtræer.

Skovfogedbøgen (13) er et af skovens talrige navngivne træer, opkaldt efter en for længst glemt skovfoged. Navngivningen er dog et signal om skovfolkets respekt for og glæde ved det majestætiske og særprægede. De navngivne træer bliver værnet, passet, målt og beundret. Skovfogedbøgen er en agtværdig bøg på omkring 300 år. Pollenundersøgelser viser, at bøg indvandrede meget sent i Rold skov, først i 1500-tallet, så Skovfogedbøgen kan nemt være første generations afkom af Rold Skovs første bøge.


Kronvildtet i Rold Skov er af den ældgamle jyske stamme, som har levet her siden stenalderen. Dyrene er sky og holder til i de dele af det store skovkompleks, hvor der er mest ro, typisk i de privatejede dele - Lindenborg, Willestrup og Nørlund skovdistrikter. I statsskoven, der omfatter Rold Skovs rekreativt mest attraktive dele, findes dyrene lejlighedsvis i Hesselholt skov, som gennemløbes af ridesporet og i Havemosen (12) nord for St. Økssø. Statsskoven prøver på forskellig vis at tiltrække dyrene fra nabodistrikterne, ikke for at jage dem, men for at give publikum en særpræget oplevelse - så der er al mulig grund til at respektere rideforbudet udenfor sporet. Ser man ikke dyrene, er der gode chancer for at se forskellige spor. Billedet viser en lille søleplads, som hjortene i 2002 havde anlagt i en vandpyt - midt på ridesporet. Her bliver i brunsttiden urineret og mudderbadet. Der står også ofte en mindre sø i bunden af Røverstuen (9), og går man ned til søen kan man ved selvsyn konstatere, at kronvildt i statsskoven ikke bare er en skrøne. Dyrene kommer og drikker, og der er spor af kronvildt overalt ved bredden.


Store dele af bøge- og egebevoksningerne i Statsskoven er ifølge den danske naturskovsstrategi udlagt som urørt skov, hvor man lader naturen passe sig selv. Skoven skal forynge sig selv og hvis et træ vælter, får det lov at blive liggende og rådne, til glæde for biller, svampe, småfugle og andet kravl. Ridesporet går flere steder gennem ældgamle bøgebevoksninger fra 1700 tallet - f.eks. bag Mosskovpavillonen (7), syd for Røverstuen (9) og syd for Skovfogedbøgen (13).